Kontakt Keramisk Kontor

Tag kontakt – vi svarer med omhu

Vi læser og besvarer alle henvendelser – i vores tempo, men med opmærksomhed. Keramisk Kontor er et værksted i drift, og nogle dage står vi med ler på hænderne. Det betyder, at svarene ikke altid kommer med det samme, men de kommer.

Its all in the mix

Butik & Værksted

Skriv til os

Forhandlere og samarbejde

Er du forhandler eller arbejder med projekter, hvor vores keramik kunne indgå, er du også velkommen til at kontakte os. Vi leverer til både private og forhandlere – i Danmark og internationalt.

Vi lægger vægt på dialog og det rigtige match.

Besøg os i Ho

Keramisk Kontor ligger i Ho – et lille samfund tæt på Blåvand og den jyske vestkyst. Her er åbne vidder, sommerhuse og en særlig ro, som sætter sit præg på både landskabet og vores arbejde.

Butikken holder til i det gamle mejeri, en bygning med historie og karakter. Den er let at finde, når man først er i Ho.

Vil du opleve keramikken i virkeligheden, anbefaler vi at kigge forbi butikken. Her kan du se, mærke og opleve både værksted og udvalgte fund.

Der er åbent, når flaget er ude.